Baggrund.
Initiativet for projekt Ung i Job udspringer af en fælles
udfordring, peget på af SSP-lokaludvalgene på
Amager.
Lokaludvalgene har arbejdet i en fælles projektgruppe, der
har haft til opgave at komme med bud på en konkret
præventiv indsats, ifht den aktuelle udfordring.
SSP-lokaludvalgene for Amager dækker fire bydele, hvor
befolkningssammensætningen rummer mange forskellige etniske
nationaliteter, og hvor antallet af børn
og unge under 18 år boende i de fire områder, i
gennemsnit udgør ca 10%.
Prognoserne for bydelene viser, at denne procentdel er stigende over de
næste 5-10 år.
For de 14-18 årige, har bydelene forskellige fritidstilbud;
klubber, væresteder, sportsforeninger m.m. som mange benytter
sig af; men der eksisterer samtidig en
stor gruppe, som ikke gør brug af disse tilbud.
SSP-lokaludvalgene oplever, at en del af disse unge, har
svært ved at realisere deres ønske om et
fritidsjob.
Formålet med Ung i Job, er at
give unge en chance for et fritidsjob, og derved medvirke til en
positiv brugbar fritid. |
Mål.
At skabe et forpligtende samarbejde med virksomheder og arbejdspladser,
med det formål at kunne tilbyde SSP-målgruppens
unge, jobs på almindelige arbejdsvilkår.
Formål:
·
Gennem en Jobbase at støtte og hjælpe unge, som
ikke selv formår at søge kontakt til virksomheder
med
ungejobs; samt virke positivt
forebyggende, på en begyndende
negativ løbebane.
· Forebygge kriminalitet i og omkring
indkøbscentrene, ved at give unge der udøver
kriminaliteten; eller som befinder sig i en
kammeratskabsgruppe der udøver
kriminalitet, et positivt tilhørsforhold til centrene.
· Medvirke til en positiv
identitetsdannelse hos den unge, og bibringe den unge status;
både i familien og blandt venner.
·
Fastholde den unge i en integrationsproces, både i forhold
til etnisk, kulturel- og arbejdsmæssig integration. |
Målgruppe.
Unge mellem 14-18 år, bosiddende i Kbh. S eller Chr.havn,
heriblandt enkelte udsatte.
· Unge med anden etnisk baggrund end
dansk, hvor forældrene ikke formår at give den
støtte
og vejledning, som den unge har brug for, i forhold til bla
jobsøgning,
eller foretage de nødvendige dialoger
omkring jobrelaterede
emner. |
Målsætning.
Målsætningen
for Ung i Job,
år 2005, er at:
· 30 unge kommer i fast fritidsjob
· der opstår et forpligtende
samarbejde med 40 virksomheder
· de unge via ungejobs
får afklaret fremtidige uddannelsesperspektiver |
Hvad
er Ung i Job?
Ung i Job er
en metode til at hjælpe unge
i gang med en positiv fritid, via et samarbejde med lokale
virksomheder, hvor unge får chancen for et ordinært
fritidsjob.
Ung i Job fungerer i praksis på følgende
måde:
· Via en jobkoordinator, der varetager
den daglige kontakt med arbejdsgiverne/virksomhederne.
· Opsøger jobs, og formidler
disse til unge i målgruppen.
· Støtter og fastholder den
unge i et fritidsjob.
· Samarbejder med Amager Ungdomsskole,
der afvikler korte jobkurser, for de jobsøgende unge.
· Jobbasen udgør
omdrejningspunktet for Ung i Job. |
Jobbasen.
Ung i Job har etableret "Jobbasen" med bopæl i Kvarterhuset i
Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh. S.
I Jobbasen er ansat en 37 timers Jobkoordinator, der varetager de
primære opgaver i Ung i Job.
Jobbasen udgør de fysiske rammer for Ung i Job, hvor unge,
forældre, samarbejdspartnere, etc. kan rette henvendelse - og
hvor Jobkoordinatoren er det daglige
omdrejningspunkt.
Jobbasen udgør rammerne for dialogen med unge
jobinteresserede, hvor bla afklarende samtaler finder sted mellem unge,
Jobkoordinator; samt lokale SSP-aktører.
Jobbasen fungerer som en "jobbank", hvor formidlingen af jobs til unge
bliver varetaget, og hvor virksomhederne naturligt henvender sig, med
ledige ungejobs.
Jobbasen udsender informationsmateriale,
pressemeddelelser, og synliggør tilbuddet på
Amager.
Jobbasen fungerer desuden som bindeled
til det lokale SSP-netværk.
|
Jobkurser.
Ung i Job samarbejder med Amager Ungdomsskole, i afvikling af specielt
tilrettelagte jobkurser.
Indholdet af kurserne, skal
"klæde den unge på" til at kunne begå sig
på jobbet; samt bibringe den unge grundlæggende
viden indenfor f.eks detailhandelen.
Emner på kurset vil bla være:
· Sammenhængen mellem god
kundeservice, glade kunder og min egen løn.
· Mødetider -
påklædning - gadesprog/jobsprog.
· Fristelser på jobbet.
· Teknik på arbejdspladsen;
kasseapparater - flaskemaskiner - trucks - etc.
|
Hvad
er
Jobkoordinatoren?
Jobkoordinatoren er det daglige omdrejningspunkt for Ung i Job, med
kontakt til både unge og virksomhederne.
Jobkoordinatoren kan altid nås
via en mobiltelefon, så både unge og virksomhederne
let kan kontakte Ung i Job.
Følgende opgaver varetages af Jobkoordinatoren:
· Metode og projektudvikling.
· Kontakt til virksomhederne.
· Matche unge med ledige jobs.
· Ansvarlig for gennemførelse
af jobkursus i samarbejde med Amager Ungdomsskole.
· Servicering af Ung i Job's
samarbejdspartnere.
|
Samarbejdspartnere.
Ung i Jobs vigtigste samarbejdspartnere, er de forskellige virksomheder
og Handelscentre, som står for leveringen af de reelle
ungejobs.
Derudover samarbejder Ung i Job med en række institutioner
fra ungeområdet, bla Center for Vejledning, Amager
Ungdomsskole, Partnerskabet i Remisevænget,
boligsociale medarbejdere; samt Kvarterhuset i Jemtelandsgade.
Ung i Job, ønsker et godt og forpligtende samarbejde med
virksomhederne i lokalområdet.
Dette forpligtende samarbejde, skulle gerne munde ud i, at
såvel
Ung i Job, som virksomhederne i lokalområdet, bliver enige om
at
vi i fællesskab bærer et ansvar, for at
hjælpe
lokalområdets unge, med at bygge en tryg tilværelse
op, som
er baseret på såvel daglig skolegang, som pasning
af et
fritidsarbejde.
Det er Ung i Jobs holdning, at det at have et fritidsjob, får
den/de unge til at føle en stolthed over denne arbejdsidentitet,
som de unge også vil bære med sig i andre sociale
sammenhænge.
Dette forestiller Ung i Job, vil have en positiv afsmitning
på
lokalområdet; såvel på gadeplan, samt
virksomhedsmæssigt.
Ung i Job forestiller sig, at virksomhederne naturligt vil rette
henvendelse til Jobkoordinatoren, når der er ledige ungejobs. |
|
Projekt Ung i Job
Ung i Job : Jemtelandsgade 3,4.sal, Lokale 415 : 2300 København S : Tlf. 27
200 475 : email - ssp.amager@ungijob.dk |
|